Stress

Stress er et folkesundhedsproblem. Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag at det går udover at fungere optimalt. Flere hundrede tusinde mennesker har generende stresssymptomer, og derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdomme og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom.

Billede 10.

Stress er i sig selv ikke en sygdom, men langvarigt stress øger risikoen for udvikling af visse sygdomme og kan forværre allerede eksisterende sygdomme. Formålet med kroppens stressrespons er at mobiliserer kroppens energireserver, så kroppen er klar til de udfordringer, der bliver stillet fysisk. Stress er en reaktion på belastning, og kan både være kort- og langvarigt. Kortvarigt stress er hensigtsmæssigt, da kroppen forbereder sig til at ”yde noget ekstra” og herved øger aktiviteten i det sympatiske nervesystem, samt øger udskillelsen af adrenalin og kortisol. Adrenalin produceres i binyrermarven, og er et hormon, der virker på kredsløbet (øget blodtryk, højere puls), kontraherer(sammentrække) arterioler (de mindste blodkar) i hud og fordøjelseskanal samt dilaterer (udvide) arterioler til muskler og hjerte. Ved kortvarigt stress vil der også være en øget udskillelse af kortisol fra binyrerbarken, hvilket påvirker stofskiftet og medfører øget koncentration af glukose og lipider i blodet. Derudover er kortisol med til at stimulerer immunforsvaret og opnå større modstand mod infektioner. Stress er derfor godt for os, når vi påvirkes i kortere tid, og under normale forhold vil stressresponset stoppe igen, så kroppen kan få lov til at restituere.

Nogle får fysiske symptomer på stress andre psykiske og helt tredje får adfærdsmæssige symptomer. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, der der er noget galt. Nogle symptomer på stress kan være følgende:

Fysiske symptomer:

• Hovedpine
• Hjertebanken
• Mavesmerter
• Vægttab
• Hyppige infektioner/forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer:

• Ulyst
• Irribilitet
• Koncentrationsbesvær
• Depression
• Træthed

Adfærdsmæssige symptomer:

• Søvnløshed
• Uengageret

I tilfælde hvor belastningen er stor eller langvarig, kan stressresponset få mere varig karakter og risikoen for en stressbetinget sygdom øges. Uafbrudt stress får din krop til konstant at frigive kortisol. Normalt er kortisol med til at holde infektioner ude, men efter et stykke tid bliver dine celler mindre modtagelige overfor kortisol, immunforsvaret hæmmes og risikoen for infektioner øges. Stofskiftet ændres pga. den øgede koncentration af kortisol; store mængder af frie fedtsyrer i resten af kredsløbet øger risikoen for åreforkalkning og insulinsresistens i skeletmuskulaturen. Insulinsresistens er et vigtigt element i udviklingen af det metaboliske syndrom og type-2-diabetes. Hormonet kortisol øger aflejringen af fedt intraabdominalt hos begge køn og kan derfor være en medvirkende årsag til overvægt. Koncentrationen af kortisol stiger bl.a. ved rygning, alkoholindtag, fysisk inaktivitet og stress.

Den store udskillelse af kortisol ved stress er også med til at påvirke søvnen. I dag inddeler man søvnen i to forskellige søvnperioder: Non-Rem-søvn(non rapid eye movement, som er delt i fire stadier) og Rem søvn(rapid eye movement), hvor NREM-stadium 3 og 4 slås sammen til ét stadium og er det, vi kalder ”den dybe søvn”. Disse stadier betragtes i dag for at være den søvntype, der er vigtigst for søvnens restituerende effekt. En søvncyklus varierer fra 90-130 minutter og indeholder alle søvnstadier startende fra NREM 1-4 og efterfølgende REM-søvnen – hvis søvnen afbrydes, starter den forfra fra stadie 1 og den kostbare, restituerende søvn i stadie 3 og 4, går tabt.

Billede 11.

Der er især tre hormoner, der har særlig betydning for søvnen: melantonin, serotonin og kortisol. Melantonin udskilles af corpus pineale(koglekirtlen), har en cyklus på ca. 24 timer og styres af lysforholdene. Hormonet dannes nemlig, når det er mørk, og det er uanset om man sover eller ej. Kostelementer som havregryn, ris og tomater indeholder melantonin. Udover melantonin har serotonin betydning for indsovning og vedligeholdelsen af søvnen. Serotoninproduktionen styrkes af en kost bestående af fx skinke, æg, vildt, mælk, mandler osv. Kortisolmængden varierer i løbet af døgnet, og hvis man husker at slappe af i løbet af døgnet, vil produktionen af kortisol nedsættes. Mængden af kortisol i blodet er lavest i starten af søvnen, men øges nogle timer før man vågner og er på sit højeste lige før man vågner. Stress fører til ændringer af hormonforhold (højere adrenalin- og kortisolniveau) og påvirker produktionen af melantonin, hvilket kan bevirke, det er svært at falde i søvn eller at man er vågen flere gange om natten. Denne forhøjede kortisolmængde i kroppen inden søvnen, virker aktiverende på kroppen; man får svært ved at slappe af, hvilket er en forudsætning for søvn. Derudover sker der under den dybe søvn en øget udskillelse af væksthormon (GH), som fremmer netop de anabolske processer, hvilket gør denne ændring i søvnmønstret problematisk, da både adrenalin og kortisol er katabolske hormoner.

Konklusion:

Claus har mange bolde i luften. Ikke nok med at han har to børn med sin kone, hvor deres ældste datter har Downs syndrom, men han arbejder ved et stort hotel- og konferencekompleks. Han sidder i bestyrelsen for en håndboldforening, samt træner to drengehold.

Hotel- og resturationsbranchen er generelt kendetegnet ved altid at være oppe i tempo, hvilket også er beskrevet i casen: ”Claus har de sidste år oplevet en meget stresset arbejdsperiode med lange arbejdsdage og faglige møder”. Vi kender ikke til Claus’ arbejdstider, men eftersom han er kok, antager vi, at arbejdstiderne er lidt skæve, og ofte kan blive sene. Hvis der sker en ændring i dit søvnmønster kan det give hormonelle forandringer. Claus’ krop giver tegn på at den er stresset, da han har tendens til: åndenød, søvnbesvær, hovedpine, pressende fornemmelser ved brystet og han er blevet tiltagende utålmodig, trist, tungsindig, føler sig frustreret over børnene og har svært ved at overskue samværet med dem.

Der er flere ting i Claus’ tilfælde, der kan tricke kroppen til at blive stresset:

1. Han har meget om ørene: familieliv, lange arbejdsdage, aktiv i håndboldforening. Disse stressfaktorer ville kunne øge udskillelsen af kortisol som giver symptomer på stress.
2. Brudt søvnmønster pga. skæve arbejdstidspunkter: kroppen er i forvejen ophobet med stresshormoner, hvilket påvirker produktionen af melantonin og kan bevirke det er svært at falde i søvn eller at man vågner flere gange i løbet af natten. Ved at vågne flere gange i løbet af natten forkortes den dybe, restituerende søvn.
3. Manglende søvn er igen en faktor til den fortsatte belastning af kroppen: under den dybe søvn  udskilles en øget mængde væksthormon, hvilket fremmer det anabolske processer, altså de opbyggende processer, i kroppen, som netop kan modvirke de katabolske hormoner som adrenalin og kortisol.

En socialrådgiver kan hjælpe til at give familier struktur i deres hverdag. Socialrådgiveren kan hjælpe forældrene til at ”indse”, deres nuværende situation, samt tilbyde og iværksætte aflastningstilbud. Det kunne være aflastning til Marie uden for hjemmet eller aflastning i eget hjem i form af praktisk hjælp eller rengøring. Socialrådgiveren har også mulighed for at tilbyde familien familiebehandling, for at få samspillet mellem børn og forældre til at fungere, eller støttende parsamtaler, hvilket Claus kunne have brug for, da han mangler midler til at kunne ”overskue” familie og hverdag.