Børn med Downs syndrom er udviklingshæmmede (mentalt
retarderede) og således handicappede. Endvidere har børn med Downs syndrom ikke
en sygdom, men et syndrom. Et syndrom refererer til en gruppe af symptomer,
mens en sygdom betegner en etableret tilstand. Børnenes handicap kan have
forskellig udtryksform og sværhedsgrad inden for de områder, der dækker
begrebet mental retardering. Det vil sige evner i forhold til kognitive funktioner,
grovmotoriske evner (gå og løbe), finmotoriske evner (brug af hænderne), sproglige
evner og sociale evner. Mange har moderat mental retardering med IQ på 35-50 –
andre dygtigere eller det modsatte. En del børn lærer bogstaver og tal, samt at
læse lidt, men alle med syndromet skal have megen støtte til deres udvikling.
Den sociale udvikling er ofte bedre end forventet ud fra intelligensgraden,
hvor også nogen går i den anden grøft, bliver indesluttede og udvikler træk på
autisme.
Billede 14. |
Hos nogen personer, kan syndromet medfører alvorlige
sundhedsmæssige problemer, og der kan opstår særlige sygdomme knyttet til Downs
syndrom. Det kan være medfødte hjertesygdomme, nedsat hørelse i forskellig
grad, nærsynethed eller skelen, øget risiko for leukæmi og andre betændelser,
samt demens og Alzheimers.
Tiltag såsom tidlig indgriben i løbet af barndommen,
screening for typiske helbredsproblemer, medicinalbehandling, gode familierelationer
og arbejdsrelaterede kurser kan være med til at forbedre livskvaliteten og
udviklingen hos børn med Downs syndrom. Uddannelse og en effektiv socialisering
er også meget vigtige prioriteringer, især med henblik på at kunne føle sig
inkluderet og en del af samfundet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar