Hvilke udfordringer har børn med Downs syndrom?

Børn med Downs syndrom er udviklingshæmmede (mentalt retarderede) og således handicappede. Endvidere har børn med Downs syndrom ikke en sygdom, men et syndrom. Et syndrom refererer til en gruppe af symptomer, mens en sygdom betegner en etableret tilstand. Børnenes handicap kan have forskellig udtryksform og sværhedsgrad inden for de områder, der dækker begrebet mental retardering. Det vil sige evner i forhold til kognitive funktioner, grovmotoriske evner (gå og løbe), finmotoriske evner (brug af hænderne), sproglige evner og sociale evner. Mange har moderat mental retardering med IQ på 35-50 – andre dygtigere eller det modsatte. En del børn lærer bogstaver og tal, samt at læse lidt, men alle med syndromet skal have megen støtte til deres udvikling. Den sociale udvikling er ofte bedre end forventet ud fra intelligensgraden, hvor også nogen går i den anden grøft, bliver indesluttede og udvikler træk på autisme.

Billede 14.

Små børn med Downs syndrom kan sagtens være på samme højde og udviklingsstadie med deres jævnaldrene legekammerater, hvor deres langsomme udvikling typisk først bliver synlig senere i livet. Ofte bliver det som at sidde, kravle, gå og tale først nået efter dobbelt så lang tid, som det tager almindelige raske børn.

Hos nogen personer, kan syndromet medfører alvorlige sundhedsmæssige problemer, og der kan opstår særlige sygdomme knyttet til Downs syndrom. Det kan være medfødte hjertesygdomme, nedsat hørelse i forskellig grad, nærsynethed eller skelen, øget risiko for leukæmi og andre betændelser, samt demens og Alzheimers.

Tiltag såsom tidlig indgriben i løbet af barndommen, screening for typiske helbredsproblemer, medicinalbehandling, gode familierelationer og arbejdsrelaterede kurser kan være med til at forbedre livskvaliteten og udviklingen hos børn med Downs syndrom. Uddannelse og en effektiv socialisering er også meget vigtige prioriteringer, især med henblik på at kunne føle sig inkluderet og en del af samfundet.