Motivationsfaktorer

Nedenfor ses en brainstorm over, hvilke personer/fagfolk vi ser som værende motivationsfaktorer for Claus til at ændre livsstil. 

Vi har valgt at belyse to teorektikere, som kan anvendes til at forstå, hvilke faktorer der spiller ind i Claus' liv, hans måde at handle på og hvilke midler han har til rådighed, for at opnå en livsstilsændring. 

Aaron Antonovsky er en tidligere medicinsk sociolog, med interessen i evnen for at håndtere stress. Han arbejder ud fra en salutogenetisk tilgang, hvilket vil sige, han ser på, hvad der skaber sundhed. Han arbejder ud fra en teori om ”oplevelse af sammenhæng”(OAS). OAS er meget individuelt, men bunder ud i, at hvis vi er ressourcestærke, klarer vi os oftest bedre. Begreberne i figuren nedenfor viser hovedbegreberne i Antonovskys teori. De generelle modstandsressourcer består af: det sociale netværk, gener, verdensforståelse, grundværdier(holdninger), materielle goder og kulturen man arbejder og lever i – hvis mennesket har disse, bliver det muligt at sætte utallige stressfaktorer ind i en meningsfuld sammenhæng.

Antonovsky arbejder ud fra de tre begreber:

• Begribelighed: Man har en kognitiv forståelse til at se, hvad der sker omkring en. Det er ikke sikkert det er ønskværdigt, men man ved, hvad der sker.
• Håndterbarhed: Man har ressourcer (ægtefælle, venner, troen på en Gud) til rådighed, som kan bruges til at handle på, hvad der sker omkring en.
• Meningsfuldhed: Man er følelsesmæssigt engageret eller motiveret i noget, og at dette på en eller anden måde giver mening.

Stressorer er ting, der kan påvirke mennesket, og som mennesket skal bruge ressourcer til at mestre. Der findes kroniske stressorer (personlighed, tilhørsforhold til bestemte grupper i samfundet eller kulturelle forventninger med uddannelse, stifte familie osv.), livsbegivenheder (miste forælder, blive gift, blive fyret) og akutte dagligdags irritationsmomenter (lektier, rengøring, økonomi). Livsforhold der kan påvirke menneskets OAS. Livsforhold kan fx være egne følelse, relationer til ens nærmeste og hovedbeskæftigelse.

Pierre Bourdieu var fransk sociolog og arbejder ud fra flere begreber, hvor vi har valgt at belyse begrebet ”habitus”, som betyder:

” Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte og mange enkelte i fællesskab - orienterer sig efter. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de har, og de valg de træffer - deres praksis” (Bourdieu & Wacquant 1996, 106)

Eftersom habitus er noget vi lærer gennem opvæksten, og som er et resultat af de sociale erfaringer, hukommelse, tanker og handlinger, som vi har haft livet igennem, har dette betydning for de handlinger og normer, vi hver især skaber som mennesker. Vi ved ikke, hvordan Claus’ opvækst har været med hensyn til kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet, og derfor kan vi ikke sige, hvordan Claus’ voksenliv er præget af dette. Claus har været i hotel- og resturationsbranchen igennem flere år. I og med han har været i det samme erhverv i flere år kunne man forestille sig, der sker en form for tertiær socialisering i forhold til det erhverv, han befinder sig i. Normen i dette erhverv kunne muligvis være en smøg for at slappe af eller en øl eller to efter arbejde, for at kunne indgå i det sociale.