Rygning

Hvad indebære rygning:

Billede 6.

Hvis der er kulilte i blodet, vil det optage iltens plads på hæmoglobin og nedsætte iltransporten. Kulilte bliver kun langsom afgivet fra hæmoglobin, og derfor vil iltransporten være nedsat lang tid efter, at kulilten kom ind i blodet.

Rygning er sundhedsskadeligt. Flere tusinder af danskere dør årligt som følge af rygerrelaterede sygdomme. Det er blevet bevidst at rygere dør gennemsnitligt 10 år før ikke rygere. Når man er ryger hører også mange år med forringet livskvalitet, som følge af sygdom og andre skavanker i forhold til ikkeryger.  Der er forskellige slags rygere. En storryger er f.eks. en person der ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Den øgede dødelighed skyldes hjertekarsygdomme, lungekræft og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). De rygerelaterende sygdommene kan tage mange år at udvikle og det kan være en forhindringsfaktorer der sænker en ændring i rygeadfærd.

Tobaksrøg indeholder over 4.000 forskellige stoffer, enten som gasser (luftarter) eller som partikler, som kaldes tjærestoffer. Når man ryger kommer stofferne i kontakt med fordøjelseskanalen, luftveje og lunger og det bevæger sig videre ud til kroppen via blodet. Da stofferne kommer vidt omkring, påvirker de udviklingen af mange forskellige sygdomme. Et eksempel på en luftart er kulilte og et eksempel på en partikel er nikotin.

Virkningen af nikotin er forskellig, afhængigt af hvor stor koncentrationen er i blodet, og derfor kan rygere have forskellige oplevelser. Rygning kan således i nogle situationer udløse følelser som opstemthed, glæde og øget koncentrationsbesvær, mens det i andre situationer virker smertedæmpende, afslappende og beroligende. Derudover sænker nikotin appetitten og stimulerer stofskiftet. Man bliver afhængig af tobaksrygning. Den fysiologiske afhængighed af nikotin spiller en stor rolle, men psykiske, sociale og vanemæssige aspekter har også betydning for udvikling af afhængighed. Der er forskel på, hvor stor betydning de enkelte aspekter har for den enkelte ryger.

Når kroppen bliver udsat for gentagne nikotin, kan det medfører en udvikling af tolerans. Tolerans er en tilstand, hvor man behøver en højere dosis for at opnå den samme virkning af nikotinen. Hvis kroppen ikke får tilført samme mængde af stoffet, kan kroppen udvikle abstinenssymptomer. Symptomerne ses ved nedsat hjertefrekvens, koncentrationsbesvær, nervøsitet, hovedpine, øget madlyst og vægtøgning, søvnløshed, irritabilitet og depression. Symptomerne vil ophøre over tid, men det er de faktorer som gør det svært at stoppe med at ryge. 

Sundhedsskadelige virkninger og risikofaktorer ved rygning:

Eksempler på sygdomme som følge af rygning: 

-        Kræft i mund, svælg, strube, spiserør, mavesæk og bugspytkirtlen

-        Paradentose og løse tænder

-        Kræft i nyrer, urinblære og urinveje

-        Blodprop i hjertet

-        Nedsat fertilitet, komplikationer ved graviditet og tidlig menopause

-        Knogleskørhed

-        Lungekræft

-        Nedsat sårheling og rynker

-        Slagtilfælde

-        KOL

-        Nedsat blodforsyning til benene

Effekt på selve rygeren og for passiv rygning og børn

Man bliver udsat for passiv rygning når man opholder sig blandt rygere og indånder den forurenet luft fra cigaretter, pibe eller cigarer. Folk der bliver udsat for passiv rygning, risikere også at få sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdomme og luftvejsproblemer som rygere får.

Billede 7. 

Passiv rygning er farligt for alle, men udsættes småbørn for passiv rygning er der større og farligere efterfølger. Hvis moren ryger under graviditeten, er risikoen for en nedsat fødselsvægt, en øget risiko for respirationsproblemer hvor barnet døjer med luftvejsinfektioner og astmasymptomer. Ved passiv rygning er barnet også i risiko for vuggedød.

Det er ikke nok, at gå uden for på altanen, eller stå under emhætten og ryge.

Fordele ved rygestop

Rygestop vil mindske risikoen for symptomer eller opstået sygdomme. Det giver en følelse af mere velvære og mere livskvalitet. Ved rygestop kommer duften, smagen, og overskuddet tilbage, man fornemmer mere og oplever måske en følelse, af at man har mere luft ved fysisk aktivitet.  

Eventuelt filmen med Ernst: http://www.stoplinien.dk/upload/2015/video1.html

-        Blodtryk og puls bliver normalt – 20 minutter.

-        Mindsket risiko for blodpropper – 1 time

-        Kulilte er ude af kroppen, iltoptagelsen og vejrtrækningen forbedres – 3 døgn

-        Smags og lugtesansen begynder at vende tilbage -3 døgn.

-        Infektionsbekæmpelse i luftveje og lunger forbedre 2-12 uger

-        Mindre hoste, bedre søvn og lettere vejrtrækning- 3-12 måneder

-        Fertiliteten bedres – 3- 12 måneder

-        Risikoen for blodpropper svarer til en der aldrig har røget – 5 år

-        Risikoen for lungekræft er nu næsten den samme som en der aldrig har røget – 10- 15 år

Hjælp hos egen læge eller stoplinjen

Der findes mange tilbud og teknikker til at hjælpe personer der ønsker at stoppe med at ryge. Det er muligt at kontakte egen læge for informationer om tilbud.

Ellers er der mange hjemmeside der kan hjælpe med rygestop.

På hjemmesiden stoplinjen kan man henvende sig hos andre der står i samme situation og der er også mulighed for at snakke med professionelle.

Konklusion: sammenkobling med Claus

Claus er storryger, ud fra casen, ryger han 30-35 cigaretter dagligt. Han er derfor i stor risiko for at udvikle følgesygdomme af rygning.

Der står beskrevet i casen at ” Claus har tendens til åndenød, søvnbesvær og hovedpine, og han kan få perioder med pressende fornemmelser ved brystet. Det bekymrer ham, at han er blevet tiltagende utålmodig og frustreret i forhold til børnene, og han oplever sig trist og tungsindig og har svært ved at overskue samværet med børnene”.  Mange af de symptomer Claus har, er tegn på hans store forbrug af smøger. Claus har også en stressende periode i hans liv, hvor vi formoder tobaksforbruget bliver skruet en ekstra grad op. ” Claus har det sidste år oplevet en meget stresset arbejdsperiode med lange arbejdsdage og faglige møder på grund af det belastende arbejdsmiljø, der har været kendetegnet for hotel- og restaurationsbranchen generelt.” I cigaretten er der et stof der hedder nikotin som er vanedannende. Virkningen af nikotinen er forskellige, men det kan give en følelse af smertedæmpende, afslappende og beroligende. Det kan derfor godt give mening for Claus at ryge, eftersom det kan være beroligende, i den situation han står i lige nu. For at stoppe med at ryge skal det give mening for Claus, han skal indse at det er godt for ham at stoppe. Han skal kunne mestre hans travle og stressende hverdag uden smøger.